Rune Barløse Jensen

”Gæt en terrorist” var den øvelse, som medier satte deres egne og eksterne terroreksperter på. Hovedparten af medier, journalister og terroreksperter gættede det første halve døgn på, at det var al-Qaeda eller andre militante islamister, som stod bag angrebet.

Årsagen ligger lige for, terror er blevet synonym med militant islamisme , hvilket også illustreres af alle første udgaver af danske dagblade på nær Ekstra Bladet, der pegede på militant ekstremisme.

Hvis en terrorekspert sagde Oklahoma bomben så var det tydeligt, at den journalistiske vinkel, der på forhånd var fastlagt, var at terrorangrebet var begået af militante islamister. Det var tilfældet, da Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, i Deadline på DR2 gav udtryk for, at terrorangrebet i Norge havde lighedspunkter med det i Oklahoma, som blev begået af den højre ekstremistiske Timothy McVeigh, der sympatiserede med militante kristne ekstremister. Det fik han lov til at tale lidt om, men der gik ikke længe, inden studieværten igen drejede det hen på militante islamister. Samme udsendelse, hvor Stoltenbergs udtalelser om at bevare et åbent samfund bliver vendt på hoved af journalisten.

Ellers var det småt med terroreksperter, der så andre steder hen end militante islamister, på nær en enkel sætning fx fra Niels Brinch ”Det kan være en skør kugle oppe nordfra”, hvorefter der igen blev sagt en masse om, at angrebene med altovervejende sandsynlighed var begået af militante islamister. Ikke noget med, det er for tidligt at sige noget kvalificeret om. Da det kom frem at en lyshåret nordmand var blevet anholdt, tog det sin tid for TV2’s Niels Brinch at komme på, at der ikke var tale om terror begået af militante ekstremister.

Når terroreksperter skal udtale sig om igangværende og nært afsluttede angreb, sker det på et meget spinkelt grundlag, om overhovedet noget, i forhold til at identificere, hvem der står bag angrebet, og hvad motiverne er. I hvert fald indtil der ligger mere klare indicier, bliver det det ikke andet gætterier, men denne automatreaktion med militante islamister er forhåbentligt ændret nu.

Almindeligvis bliver vestlige efterretningstjenester under Den Kolde Krig opfattet som hermetisk lukkede, som sjældent og meget nødigt kommunikerer med omverden, hvilket ofte ikke helt er tilfældet ved en nærmer analyse. I forhold til PET er der også gentagne eksempler på chefer, der har været endda meget villige til at udtale sig i medierne. Eksempelvis stillede PET-chef fra 1964-1970 Arne Nielsen gentagne gange op til interviews om arbejdet i efterretningstjenesten, også til live- interviews i tv-avisen.

I forbindelse med vedtagelsen af regeringserklæring fra 1968, der forbød PET mulighed for at registrere politisk aktive på venstrefløjen alene på baggrund af lovlig politisk aktivitet, udtalte Arne Nielsen sig gentagne gange kritisk om indskrænkelsen af PET’s beføjelser. Arne Nielsens åbne tilgang til omverdenen og villighed til at give interviews var ikke en hans efterfølger delte.

Udover den åbne kommunikation med omverdenen var det også typisk, at de vestlige efterretningstjenester benyttede sig af såkaldte Information warfare, der i denne sammenhæng skal ses som propaganda eller videregivelse af information eller desinformation, som kunne bruges med det formål at påvirke landendes respektive offentligheder.

Ifølge PET- kommissionen (Bind 10 s. 328) er der adskillige eksempler på, at PET påvirkede den danske offentlighed via skjult kontakt med journalister. Et af de bedst dokumenterbare eksempler er ifølge PET-kommissionen i forbindelse med Verdensfredskongressen i 1986 i de sidste år af Den Kolde Krig. PET udarbejder en pressestrategi, som det hedder i PET-kommissionen, og tager kontakt til tre journalister med det formål, at de skal skrive om Verdensfredskongressen forbindelser til Det kommunistiske Parti, DKP, og den manglende villighed til at sætte USSR’s militære besættelse på dagsorden til kongressen.

Ovennævnte eksempler er selektivt udvalgt med det formål at anskueliggøre, at PET’s kommunikation med omverden, hvor der gives interviews og tales til baggrund, altså uden for citat, ikke er et nyere fænomen. En overordnet analyse af PET’s offentlighedsstrategi vil formentligt kunne udrede, hvordan PET var en lukket organisation.

Livrem og seler går PET med i disse dage! Dagen efter amerikanerne dræbte Osama bin Laden, har PET både et uændret terrortrusselbillede samtidigt med, at de har været nødt til at ”træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at beskytte amerikanske interesser her i landet mod mulige militante islamistiske angreb.”

Er verden blevet et mere sikkert sted? Næh, ikke på kort sigt. Formentligt er der nok flere på arbejde i PET i de næste par dage, end der plejer at være, og med god grund da hævnaktioner er en risiko, ikke kun mod amerikanske interesser, som det hedder. Danmark er stadigt et højt prioriteret terrormål – desværre.  PET skriver selv i en pressemeddelelse i dag, at Osamas død kan medføre, at terror i planlægningsfasen bliver fremskudt, og selv om PET ikke skriver det, gælder det også i forhold til Danmark.

Der er ingen tvivl om at Al-Qaida er svækket, om ikke andet så symbolsk. På lidt længere sigt kan Osamas død også have negative konsekvenser, fx kan det føre til splittelse af Al-Qaida til mindre terrororganisationer, og dermed konkurrence mellem dem og nuværende mindre terrororganisationer om at blive de ledende. Derfor kan det ikke – selvom Obama sagde det i dag – med sikkerhed siges, at verden er blevet et sikrere sted, hverken lige nu eller på længere sigt.

Så er trusselen uændret i Danmark? Når PET skriver den er uændret, er det nok rigtigt, men det fordi den er meget høj i forvejen, og fordi den større trussel mod USA tager lidt af presset af mod Danmark.

Årsberetninger fra de to danske efterretningstjenester eksisterer ikke længere stik i mod påbud fra Udvalget vedrørende efterretningstjenesternes arbejde og egne tilkendegivelser om øget åbenhed. Tilsyneladende er det nytteværdien, der styre åbenheden, og lidt modvind fra oppositionens politikere og fra medierne, mest Information, betyder kun mindre.

Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) årsberetning eksister ikke længere, da den publikation fra Forsvaret den indgik i ikke længere udgives. Deres webside har indtil det seneste halvår ligget meget stille med kun tre opdateringer i 2009 efter alt at dømme. I foråret var der lidt omtale af dette formentligt lige inde Udvalget vedrørende efterretningstjenesternes arbejde mødtes, og siden har FE haft lidt mere aktivitet på deres webside.

Lidt bedre står det til med Politiets Efterretningstjeneste (PET), hvis seneste årsberetning er fra 2007. En ældre sag – især når man tænker på, hvor meget der er sket siden.

• Genoptrykningen af Muhammed tegninger med efterfølgende opjustering af trusselsbillede og afdækningen af indtil flere terrorangreb i planlægningsfasen
• Bombeangrebet på Danmarks ambassade i Islamabad
• Drabsforsøget på Kurt Vestergaard
• PET-kommissionens beretning
• Bandekrigen, da den organiserede kriminalitet også er en del af PET’s arbejdsområde

Som bekendt er der mere åbenhed i det daglige, men PET hører til en af de mest lukkede efterretningstjenester i de lande, vi normalt sammenligner os med.  Når PET ikke lige finder det i deres interesse at svare på journalisters spørgsmål, når de ringer, kan de blive henvist til den seneste årsberetning, der altså er tre år gammel. Der er virkelig sket meget siden 2007.

Da Udvalget vedrørende efterretningstjenesternes arbejde mødtes for nylig, var de manglende årsberetninger måske en del af diskussionen på mødet, hvem ved? Udvalget sender heller ikke så mange beretninger ud, så vidt jeg har kunnet finde ud af, men de har faktisk muligheden for at udgive en om året. Følgende er fra en beretning fra udvalget og må være en udtalelse evt. skriftlig fra PET.

”Det er Politiets Efterretningstjenestes opfattelse, at en væsentlig forudsætning for at fungere så effektivt som muligt er, at tjenesten er i så god løbende kontakt med det omgivende samfund som muligt”

Trods disse fine ord må man huske på, at kontakten med omverden er drevet af den nytteværdi, den har for efterretningstjenesterne og ikke principper om åbenhed, men når lukketheden udstilles, kan det føre til ændringer, men hvad sker der, når pressens lys er væk? Det bliver interessant at undersøge.

Hvordan undgår vi en større undersøgelse? Det har man formentligt brugt en del tid på i PET’s ledelse og ikke at forglemme i Justitsministeriet. De har endda været så heldige, at de kunne forberede sig nogenlunde godt, da nyheden om, hvad mange opfatter som ulovlig efterretningsvirksomhed, først kom frem i Norge og siden i Sverige. Hvor amerikanerne har haft hemmelige grupper til at overvåge deres ambassader og registreret personer, som så mistænkelige ud. Oplysninger der også er blevet videregivet til CIA og FBI via et sikkerheds- og efterretnings­system kaldet SIMAS.

I Danmark har amerikanerne udover overvågning i nærområdet omkring ambassaden, som muligvis ikke er ulovligt, også haft overvågningsaktiviteter eller efterretningsvirksomhed, som er ulovligt fx har en ”Sikkerhedsvagt” forfulgt en person langt væk fra ambassaden, nemlig til Lyngby.

PET frikender stor set amerikanerne og indirekte også PET selv i en orientering, som hurtigt finder vej til offentligheden efter afsløringerne i Politiken. Under en uge, hvilket er hurtigt i PET sammenhænge, fx er PET’s nyeste årsberetning fra 2007.  Men man skal ikke lade sig snyde, for i PET var man nok begyndt at arbejde på en strategi allerede, da nyheden kom frem i Norge.

Strategien ser på nuværende tidspunkt ud til at modsige juridiske og andre eksperter, som enten siger det er ulovlig efterretningsvirksomhed eller som mener det er en gråzone, hvor kun nærmere undersøgelser kan fastslå om det var lovligt eller ulovligt. Altså en uenighed som vi også kender fra politik, og hvor PET argumenterer for deres fortolkning af love og regler. Samtidigt udtaler PET at danskerne må finde sig i at blive overvåget og registreret af FBI og CIA.

Amerikanernes ulovlige efterretningsvirksomhed, som der næppe kan sættes tvivl til fx ”sikkerhedsvagtens” smut til Lyngby, blev ikke nævnt i orienteringen. Den sag tager man i medierne fx i  TV-avisen, hvor PET-chef Jacob Scharf siger ”… Det er ikke i orden, at man følger efter folk helt til Lyngby, og det forstår jeg også, på den omtale der har været i pressen af sagen, at det har man selv håndteret …” Om det er nok til at lukke den sag må tiden vise, men det er bemærkelsesværdigt, at PET tager den i medierne, og måske er det for undgå en mere konfrontatorisk tilgang til amerikanerne. Man kan hurtigt få brug for at handle med efterretninger, og så kan man ikke være uvenner med amerikanerne. Så hellere lidt modvind i medierne.

Sagen er næppe slut. Den går videre i næste uge med spørgsmål i udvalg og i folketingssalen, men det er spørgsmål om undgår PET en undersøgelse og en åben konfrontation med amerikanerne? Svært at sige? Til forskel fra tidligere er en umiddelbar vurdering, at den åbne strategi og villighed til at forklare sig, faktisk virker. When the shit hits the fan. Ja, så er det godt at være forberedt.

PET kommer igennem med lige præcis den vinkel, som de ønsker, når de sender fyldestgørende og informative pressemeddelelser ud.  Det er uden den store indblanding fra journalisterne, hvilket er en meget favorabel situation i forhold til andre aktører i nyhedsmedierne.

Ofte er det alle de kommentarer, som PET-chefen Jacob Scharf giver i pressemeddelelserne, der bliver videreformidlet.  Samtidig skjuler journalisterne, at udtalelserne kommer fra en pressemeddelelse, hvorfor læseren kunne få den ide, at de kommer fra et interview, hvori også kritiske spørgsmål indgik.

Dette skete også en uge efter bombemanden fra Hotel Jørgensen blev pågrebet, da PET sendte en pressemeddelelse på gaden, som Politikens og Berlingske Tidendes online journalister benyttede flittigt.

Om det kun sker på avisernes hjemmesider, fordi det skal gå hurtigt, mangler jeg stadigt at undersøge, men aviser, der benyttede sig af et Ritzau-telegram i den trykte udgave, fx Information, videreformidler PET pressemeddelelser i samme grad som de andre, og dermed i nogen grad ukritisk. Måske er det ikke muligt for aviserne at få flere svar, da nysgerrige journalister bliver henvist til pressemeddelelsen, når de stiller kommunikationsmedarbejderne i PET spørgsmål.

Forskellen mellem når PET sender en rimeligt fyldestgørende pressemeddelelse ud, og når PET lukker i og holder kortene tæt til kroppen, er slående. PET’s lukkethed de første timer og dage efter bombemandens blev pågrebet havde den konsekvens, at medier selv begyndte at efterforske. Ifølge Mads Kastrup førte det blandt andet til:

• Ekstra Bladet kunne berette, at der var fundet et kort med en ring om Jyllands Postens residens. Vist nok en and!
• TV2 News havde en kort tid oplysninger fremme om, at tre mænd i forbindelse med sagen var anholdt i Nordsjælland

Mediernes efterforskning sker nok delvist på baggrund af PET’s og politiets vage og manglende udtalelser, hvad der kan bidrage til yderligere frygt hos befolkningen.  Hans Jørgen Bonnichsen tidligere operativ chef i PET påpeger også dette. Andre efterlyser simpelthen et klogere politi, der er bedre uddannet fx på universiteter, så de også kan informere befolkningen bedre.

Spørgsmålet er om flere retvisende og fyldestgørende informationer, kan gøre mediernes dækning mere saglig, hvor løse historier og rygter ikke bliver videreformidlet, eller om medierne vil viderebringe løse rygter under alle omstændigheder.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) lader i disse dage repræsentanter fra Københavns Politi udtale sig om bombemanden fra H.C. Ørstedsparken foran kameraerne på Polititorvet. Samtidigt bruger nyhedsmedierne kun i mindre grad PET’s udtalelser fra pressemeddelelserne direkte, hvad tidligere har været kutyme.

Så er sommerferien forbi ikke kun for en studerende som mig, men i allerhøjeste grad også for medarbejderne i PET, som siden fredag eftermiddag har været travlt beskæftiget med identifikationen af den såkaldte bombemand og deltagelse i efterforskningen af hans gøren og laden.

PET er trådt i baggrunden og har i høj grad ladet Københavns Politi tage sig af kommunikationen med omverdenen. Dette er en interessant iagttagelse, da et nærliggende spørgsmål er, om det samme vil ske ved et mere alvorligt terrorangreb? Hvis det bliver PET’s strategi fremover, kan det skabe mystik om PET’s arbejde, hvilket hurtigt kan blive et kommunikativt selvmål, hvor medier vil stille spørgsmål til PET’s arbejdsmetoder og evner til at håndtere efterforskningen af terror. En dobbeltkrise vil kunne tage sin begyndelse, og PET vil kunne ende i en mediestorm, der ikke vil give vigtig arbejdsro. Årsagen til PET’s mere skjulte rolle ligger også i organiseringen mellem PET og det øvrige politi, hvor sidstnævnte i højere grad tager sig af opklaring, når en kriminel handling har fundet sted.

Traditionen tro sender PET hurtigt en pressemeddelelse på gaden med udtalelser fra PET-chef Jacob Scharf om, at PET deltager i efterforskningen, og at det stadigt er for tidlig at sige om der er tale om terror eller anden alvorlig kriminalitet. På nær en pressemeddelelse dagen efter bombemandens anholdelse, hvor tolkningen godt kan være at terrorberedskabet sættes yderligere op, så hører man ikke mere til PET. Til forskel fra tidligere er medierne ikke nær så flittige til at bruge udtalelserne fra Jacob Scharf direkte, men lader i stedet tidligere operativechef i PET Hans Jørgen Bonnichsen analysere situationen.

Den der lever skjult lever bedst er måske stadigt et vigtigt mantra i PET, men giver naturligvis ikke de samme muligheder for at spinne i bedste fald og i værste fald kommer tjenesten til at fremstå hemmelighedsfuld og fordækt, et image PET ellers har brugt lang tid på at ryste af sig.

Ikke kun PET’s kommunikationsafdeling udfører pressehåndtering, tilsyneladende. Ifølge en blog fra Politiken journalist Trine Villemann, der dækker det kongelige stof, så tager de kongelige livvagter sig også af pressehåndteringen.

Når PET leger kongelig kluddermor med grundloven « Trine Villemann « blog.politiken.dk

Medierne har siden 80erne markant ændret vores samfund og den måde, vi interagerer med hinanden på. Tænk bare på hvordan politikere i dag tager hensyn til mediernes produktionsvilkår for at få 8 sekunder i aftenens tv-avis, og tænk på hvordan din mobiltelefon og computer har ændret den måde, du interagerer med folk omkring dig. Denne udvikling og mere til bliver kaldt medialisering, og den har selvfølgelig også påvirket efterretningstjenesternes måde at kommunikere med omverdenen på og arbejdet i tjenesternes kernevirksomhed.

• Kommunikationsafdelingerne, der organisatorisk ligger tæt på ledelsen bliver oprettet, da samfundsudviklingen fordrer det, og samtidigt bliver det skønnet, at det vil give payoff i terrorbekæmpelsen at være en aktiv kommunikatør.
• Hjemmesider er oprettede, hvor der kan kommunikeres uden om mediernes kritiske spørgsmål og til dem, der ønsker flere informationer. Også Facebook er efterretningstjenesterne kommet på fx har det norske PET, Politiets sikkerhetstjeneste (PST) oprettet en facebookprofil med diskussionsforum.
• Mediernes produktionslogikker har ændret arbejdsgange, i hvert fald i PET og nok også  i tjenesterne generelt. Ledelsen holder flere gange dagligt møder med kommunikationsmedarbejderne om henvendelser fra journalister, og om hvordan mediebilledet, som overvåges, i øvrigt ser ud. Talspersonerne har selvfølgelig været på medietræningskursus for at få det optimale ud af deres kommunikation.
• Indsamlingen af informationer eller efterretninger på internettet er også blevet ændret de senere år. Militante islamisters hjemmesider er analyseobjekt, hvor aktiviteterne overvåges og analyseres, men deres hjemmesider er i de senere år blevet lukket, og deres aktiviteter er rykket til sider som Facebook og YouTube.

I den kommende tid vil der også kommer et indlæg, som vil omhandle medialiseringen i forhold til Intelligence Cycle – på dansk efterretningscirklen – som er den traditionelle model for efterretningstjenesters virksomhed og beskriver den række af trin, der er i efterretningsvirksomhed.

Pressemeddelelsen er et vigtigt redskab for Politiets Efterretningstjeneste (PET) i timerne efter hændelser med relevans for dem og dermed også ved et terrorangreb, hvor offentligheden, dvs. nyhedsmedierne, kræver en kommentar fra PET. Derfor er PET´s pressemeddelelser indrettet sådan, at chefen for PET udtaler sig til citat. Dette citat bliver ofte benyttet direkte i nyhedstelegrammer og på nyhedssider på nettet, uden der gøres opmærksom på, at det kommer fra en pressemeddelelse.

Denne fremgangsmåde vil være sandsynlig, hvis et terrorangreb skulle ske på dansk jord, og der vil formentligt i det første døgn også blive indkaldt til et pressemøde. Det kan virke skræmmende og virkelighedsfremmed, men PET’s gentagne udmeldinger om en sådan trussel gør spørgsmålene mere håndgribelige, fx med udmeldinger som: ”Al-Qaeda planlægger lige nu terror i Danmark”(Nyhedsavisen d. 13. juni 2008). Af PET’s fire – fem hovedmålgrupper for deres kommunikation, tænkes der efter alt sandsynlighed mest på befolkningen og de politiske beslutningstagere.

• Befolkningen skal informeres generelt, men skal også inddrages, så den kan give oplysninger, der kan føre til opklaring af en forbrydelse og evt. forbygge flere angreb.
• De politiske beslutningstagere vil PET, hvis man skal dømme ud fra deres tidligere modus, ikke adressere direkte, og budskaber til dem vil ligge mere implicit i pressemeddelelsen. Budskaber i denne forbindelse vil fokusere på, at PET handler hurtigt, og på de ikke kan stoppe al terror, selv om de arbejder intensivt på det, bl.a. ved at nævne det trusselsbillede, der har været mod Danmark og danske interesser i udlandet siden genoptrykningen af Muhammed-tegningerne 2008.

Her foregriber PET også den kritik, der med alt overvejende sandsynlighed vil komme, hvor fokus kunne komme på, at PET ikke havde taget konkrete efterretninger seriøst nok eller havde overset en gruppe af militante ekstremister. Prædikatet militante ekstremister vil PET bruge for at foregribe misforståelser og generaliseringer til den muslimske befolkningsgruppe i Danmark, men også for hermed at bidrage til at forhindre selvtægtsaktioner.

PET vil ikke kunne styre, hvilke prædikater nyhedsmedierne bruger på længere sigt, men i de første timer, hvor PET-pressemeddelelserne benyttes forholdsvis ukritisk og hvor medierne ikke selv påhæfter prædikater, vil dette formentligt gøre en forskel.